Home Nyheder Virgin Atlantic tjener på business

Virgin Atlantic tjener på business

0
SHARE

Selskabet havde en vækst i overskuddet på 38% i det seneste finansår og virksomheden, der ejes af sir Richard Bransons Virgin Group med 51% og Singapore Airlines med 49%, kan fremvise en vækst for premium-passagerer på 22%, hvilket har været stærkt medvirkende til selskabets overskud før skat på 60,9 millioner pund mod 44 millioner året før.

En talsmand for Virgin Atlantic siger, at selskabet har overtaget mange af British Airways forretningskunder – ikke mindst på grund af fortsatte problemer omkring Terminal 5 på Heathrow.

Selskabets CEO Steve Ridgway siger, at fremtidsudsigterne for branchen som helhed ser mørke ud, men at vinderne vil være de flyselskaber, som fokuserer på sin kundeservice. Han nævner videre, at Virgin Atlantic har justeret sit rutenet og arbejdet på at skabe de bedst tænkelige produkter på selskabets Upper Class, Premium Economy og Economy, købt brændstof til forud aftalte priser og opbygget en solid likviditet.

Skrevet af Flemming Juul