Home Nyheder Vikingerne åbner Trelleborg

Vikingerne åbner Trelleborg

0
SHARE

trelleborgHarald Blåtands borg åbnes for publikum den 1. april med nye faciliteter og fokus på krig i påsken.

Overinspektør ved Nationalmuseet og leder af Trelleborg Anne-Christine Larsen glæder sig til en ny sæson, hvor faciliteterne er blevet forbedret. Trelleborgs frivillige har bygget et nyt huggehus, hvor Trælauget kan arbejde, når vejret er dårligt: ”De frivillige har slidt og slæbt for at få huset færdigt. Derfor fejrer vi det med en officiel indvielse den første april klokken 11. Vi har også lagt nyt tag på Hedebyhuset, og i løbet af i år lægger vi nye tage på grubehusene”.

Påskens program er i krigens tegn. Der er krigertræning for børn i alle aldre. Bueskydning og vikingelege er på programmet. Trelleborg får besøg af studerende fra Aarhus, der fortæller om vikingernes kvindedragt, deres etik og moral, og hvordan nazismen gjorde brug af vikingetiden.

”Om sommeren og under vikingefestivallen har gæsterne haft svært ved at parkere. Derfor har vi ryddet buske og mindre træer øst for museet, så der nu er plads til godt 100 flere biler”, siger Anne-Christine Larsen.

Sidste år oplevede Trelleborg massiv fremgang i besøgstallet med 44.000 gæster. Det var besøgsrekord.

Anne-Christine Larsen håber at bryde grænsen på 50.000 gæster i år.