Home Nyheder Verdens dyreste flybillet

Verdens dyreste flybillet

0
SHARE

etihad luksus245.750 gode danske kroner koster den dyreste billet på Etihads luksusfly mellem New York og Mumbai – hver vej!

Prisen er en ny verdensrekord for billetter til rutefly, skriver Daily Mail, som også beskriver flyet som det mest luksuriøse i international rutetrafik.

Nu er det så ikke blot et sæde i Ethiad Airways kabinen, der koster de 38.000 dollars. Der er tale om en tre rums lejlighed på førstesalen i den Airbus A380, som hidtil har været benyttet på ruten mellem Abu Dhabi og New York, som nu er forlænget til Mumbai. Det har forøget prisen fra 32.000 til 38.000 dollars.

I prisen indgår en suite ’The Residence’ med tre rum. Opholdsstuen har blandt andet lædersofa og fladskærms-TV, mens soveværelset er indrettet med dobbeltseng og badeværelset er helt privat og udstyret med brusebad.
Maden tilberedes på stedet af suitens private kok og butleren sørger for at gæsterne har det godt på hele rejsen. Desuden indgår der privat transport til og fra lufthavnen, egen indcheckning og lounge i lufthavnene.
Gæster med børn får hjælp af en barnepige, skriver travelreport.se.

’Ulempen’ er, at flyvningen varer 20 timer og ikke er direkte, men mellemlander i Abu Dhabi.