Home Nyheder Vancouver helårsdestination for Icelandair

Vancouver helårsdestination for Icelandair

0
SHARE

Icelandair åbnede ruten til Vancouver på Canadas vestkyst i maj 2014 som sæsonrute. Nu bliver Vancouver den 10’ende nordamerikanske destination, Icelandair servicerer hele året. De øvrige er Seattle, Denver, New York (JFK), New York (Newark), Boston, Chicago, Washington, Edmonton og Toronto.

Icelandair flyver til Vancouver to gange ugentligt i vintersæsonen og tre gange i sommermånederne. Med vinterflyvningerne er bl.a. et af verdens bedste skiområder Whistler Blackcomb tættere på end før.

Icelandair har 46 destinationer heraf 18 i Nordamerika – 13 i USA og fem i Canada. Nye amerikanske destinationer i 2017 er Philadelphia fra maj og Tampa Bay fra september.

Det forventede passagertal i år er fire millioner, hvilket er en stigning på 450.000 i forhold til 2016.