Home Nyheder Underskud for easyJet

Underskud for easyJet

0
SHARE

easyjetEuropas næststørste lavprisselskab havde et underskud på 24 millioner pund – 227 millioner kroner – i de seks måneder, der sluttede med marts, mod et overskud på syv millioner pund i tilsvarende periode året før.

easyJet er i et stærkt konkurrencepræget marked med stigende kapacitet og lavere brændstofpriser, som muliggør lavere billetpriser.

Selskabet tror fortsat på vækst og bebuder øget dividende på op til 50% af selskabets resultat efter skat, hvis generalforsamlingen godkender det.

Terroren i Paris i november og Bruxelles i marts ramte efterspørgslen, så selskabet måtte sænke billetpriserne for at modvirke trend’en. Også andre flyselskaber, som Ryanair, IAG, Lufthansa og Air France-KLM advarer om den effekt, terrorhandlingerne har på flytrafikken.

easyJets halvårsregnskab er også blevet ramt af aflyste flyvninger til Egyptens Sharm el-Sheikh og af flyvelederstrejkerne i Frankrig.

Nu kan selskabet til gengæls spore en stærk efterspørgsel på flyvningerne til feriedestinationerne i Spanien, Portugal, Italien og Grækenland.