Home Nyheder Tyskere bruger mindre end andre turister

Tyskere bruger mindre end andre turister

0
SHARE

panorama-selfie-1024x576_0De tyske turister står for 29% af turistmarkedet i Danmark, men de bruger langt færre penge end turister fra andre nationer.

Alle prognoser tyder på en god sommer med hensyn til at tiltrække turister fra Tyskland, men de bruger færre penge, når de er i Danmark end mange andre turister, fortæller Søren Kragelund, direktør i Fårup Sommerland: ”Der skal fire tyske turister til at opveje én nordmand”, siger han til dr.dk.

Turisternes døgnforbrug ifølge Danmarks Statistik og VisitDenmark: Rusland: 2.647 kr., USA: 2.033 kr., Frankrig: 1.532 kr., Sverige: 1.370 kr., Norge: 1.184 kr., Holland: 725 kr. og Tyskland: 464 kr.

For at de tyske turister skal bruge flere penge skal turismebranchen og erhvervslivet være bedre til at kommunikere om mulighederne i Danmark, mener Jacob Kierkegaard, souschef for strategi og udvikling i Dansk Kyst- og Naturturisme: ”Vi kan godt få dem til at bruge flere penge, hvis udbuddet og kvaliteten er der.

Et godt eksempel er vores cykelstier. Vi skal få overnatningsstederne til at kunne håndtere cykelgæsterne og supplere med de cykelprodukter, de er interesseret i”.