Home Nyheder Turistfremgang for Fyn og Øerne

Turistfremgang for Fyn og Øerne

0
SHARE

fyn-egeskovOvernatningstallene januar til juli viser en samlet fremgang for overnatninger på Fyn og Øerne på 2,2%.  

Fyn henter en fin stigning på de prioriterede markeder, Tyskland og Danmark. 7% er det tyske marked gået frem, mens det danske er steget med 3%.

På landsplan ligger fremgangen for det tyske marked på 10% og 2% på det danske marked. Samlet er Fyn gået frem med 2,2% mod en fremgang på landsplan på 2,9%

”Forventningen er dog, at tallet for overnatninger på Fyn stiger, når august måned kommer med i de samlede tal”, siger forretningschef for Destination Fyn Klyngen, Thomas Kastrup. ”Baseret på forskellige tilbagemeldinger fra erhvervet, er vi optimistiske omkring, at overnatningstallet for Fyn ser rigtig pænt ud”.