Home Nyheder Turismerekord for Berlin

Turismerekord for Berlin

0
SHARE

1280px-Cityscape_BerlinTuristtallene for Berlin har igen sat rekord med 28,7 millioner overnatninger (+6.5%) og 11,9 millioner gæster (+4.8%).

Berlins overborgmester Michael Müller: “2014 var det hidtil bedste år for turisme og kongresser i Berlin. Hovedstaden er blandt de hurtigst voksende destinationer i verden. Berlin har placeret sig som en af de tre mest søgte storbyer i Europa. Turisme er af stor betydning for Berlins økonomi og jobskabelse.”

“Internationale besøgende stod for 43,6% af overnatningerne i Berlin sidste år, hvilket er rekord”, siger Burkhard Kieker, CEO for visitBerlin. “Jubilæumsåret for Murens fald var en god mulighed for byen og dens turismeerhverv. Vi regner med, at jubilæet vil have en langtidseffekt og at besøgstallene forbliver høje”.

Udenlandske besøgende tilbragte 12,5 millioner overnatninger – en stigning på 8,1%. Antallet af udenlandske gæster steg med 5,2% til 4,5 millioner.

De fleste overnatninger fra europæiske lande kom fra Storbritannien med 1,3 millioner. (+7,8%). Også Italien (+10,4%), Holland (+8,1%), Spanien (+8,9%) og Polen (+18,2%) havde stærk vækst. Blandt landene udenfor Europa kom der flest fra USA med over en million gæster – en vækst på 10,5%. Men der var også etydelig vækst fra Golfstaterne +24,6%), Israel (+24,4%), Korea (+24,2%), Indien (+18,0%), samt fra Brasilien (+10,5%).