Home Nyheder Travl rejseweekend på vejene

Travl rejseweekend på vejene

0
SHARE

Starten på skolernes sommerferie udløser traditionelt stor travlhed på vejene, når mange danske familier drager på ferie.

Vejdirektoratet forventer, at ferietrafikken mærkes allerede fredag den 23. juni om eftermiddagen, hvor myldretidstrafikken suppleres med de første ferietrafikanter. Det giver risiko for mindre kødannelser på motorvejene omkring de større byer.

Den største udrejsedag bliver dog dagen efter, lørdag den 24. juni. Her vil være tæt trafik med risiko for kø og forlænget rejsetid klokken 8-18 med spidsbelastning klokken 9-14.

Også søndag vil trafikken på de store veje ud af byerne være tættere end normalt – især klokken 11-19.

Den første ferieweekend vil der være en overvægt af trafik i vestgående retning fra Sjælland mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde, samt sydover mod Tyskland via Rødby og den dansk-tyske grænse ved Padborg.

Ferietrafikken vil især kunne mærkes på: Køge Bugt Motorvejen, Rute 21 til og fra Sjællands Odde, Fynske Motorvej, Østjyske Motorvej omkring byerne i Trekantområdet og Sønderjyske Motorvej til og fra Tyskland samt ved Kolding

LEAVE A REPLY