Home Nyheder Tøbrud for turismen

Tøbrud for turismen

0
SHARE
Susanne Nordenbæk.
Susanne Nordenbæk.

Planloven har de seneste 25 år sinket udviklingen af turismen i de kystnære byer. Sagsgangene har været langsomme og ugennemsigtige. Samtidig har gebyrerne været høje, hvilket har gjort livet surt for de lokale erhvervsdrivende.

Med dagens brede politiske aftale er der opnået et tiltrængt tøbrud, som åbner for, at kystnære byer, landskaber og kyster kan gøres mere attraktive – uden at det går ud over naturen, mener Dansk Erhverv.

”Turismen skaber arbejdspladser – også i områder, hvor det ellers kan være svært. Danmark har et stort potentiale, men vi har været vidne til, at nabolandene har formået at forny sig, mens vi har stået i stampe. Aftalen her er meget positiv, fordi vi nu får bedre mulighed for at gøre Danmark mere attraktiv for turisterne,” siger Susanne Nordenbæk, fagchef for turisme og oplevelsesøkonomi .

Blandt vigtige elementer er mindre statslig indblanding og mere kommunal autonomi: ”Det er meget positivt. Vi har medlemmer, der har ventet i årevis på at få afgørelse om de må få en højere flagstang. Vi har tillid til, at kommunerne kan træffe fornuftige beslutninger, hvor naturbeskyttelse og -benyttelse kan gå hånd i hånd,” siger Susanne Nordenbæk.

Dansk Erhverv havde ønsket, at man i højere grad havde fået opbakning til regeringens oprindelige og mere ambitiøse forslag:

Dansk Erhverv opfordrer til, at man hurtigst muligt når videre i vedtagelsen af de op til 15 forsøgsprojekter, som ikke blev en del af den politiske aftale i denne omgang, så gennemførelsen af projekterne kan gå i gang snart.