Home Nyheder To timer fra London til Skotland

To timer fra London til Skotland

0
SHARE

Planen, der kan være gennemført i 2030, skal køre fra London til Glasgow på to timer og 16 minutter, og skal undervejs betjene storbyerne Birmingham, Manchester, Liverpool og Edinburgh og hastigheden skal være over 325 km/t.

 

Hvis projektet gennemføres, bliver det Storbritanniens anden højhastighedsforbindelse efter Eurostar-forbindelsen, der kører fra London-stationen St Pancras gennem kanaltunnelen og forbindes med de kontinentale højhastighedsbaner. Imidlertid skal den nye bane – High Speed 2 – først godkendes af den britiske regering, som for tiden arbejder med sit eget højhastighedsprojekt.

 

Toget bliver en stærk konkurrent til flyet, idet rejsende kan nå fra London til Manchester på 83 minutter, hvor det i dag varer mindst 2 timer og 8 minutter, mens turen fra London til Birmingham kan gennemføres på 45 minutter, hvor den i dag er mindst en time og 22 minutter.

 

Ifølge Network Rail skal der anlægges ca. 2.500 kilometer spor og bygges 138 broer over veje og eksisterende banelinier.

 

Skrevet af Flemming Juul