Home Nyheder Tjekkede ind for at stjæle

Tjekkede ind for at stjæle

0
SHARE

Da den lettiske kvinde landede på Rygge Lufthavn ved Moss gik hun målbevidst i gang med sit egentlige forehavende og stjal værdifuld kosmetik i taxfree-butikken, og det hjalp kun lidt, at hun blev anholdt og måtte tilbringe en nat i arresten, samt at hun fik et bødeforlæg på 2.000 norske kroner, da hun blev taget på fersk gerning.

Dagen efter gik hun i gang med plan B: På forhånd havde hun og en 21 årig medhjælper nemlig bestilt billetter ud af landet fra Oslos lufthavn Gardermoen, men hovedformålet var åbenbart at benytte boardingkortene som adgangsbilletter til eventyret.

Fra butikshylderne plukkede veninderne eksklusiv parfume og tobaksvarer for 13.193 norske kroner, men episoden gik ikke upåagtet hen. Nu har kvinden fået en dom på 45 dages fængsel, mens den yngre medhjælper må belave sig på en måned bag tremmerne for sin medvirken.

Skrevet af Flemming Juul