Home Nyheder Tivoli gør klar til ny sæson

Tivoli gør klar til ny sæson

0
SHARE

tivoli

Den kommende sæson bliver den hidtil længste i Danmarks største turistattraktion med 175 åbningsdage – mod 167 sidste år. Sidste sæson havde haven 4,4 mio. besøgende – i år forventes alene op mod 500.000 til de over 24 fredage med rockkoncerter på plænen.

 

 

Årets sommersæson i Tivoli bliver fra 1. april til 20. september, fra 9. oktober til 1. november er der Halloween i Tivoli, mens Jul i Tivoli i år er fra 14. november til 3. januar.

Ved pressemøde i går, hvor den nye sæson blev præsenteret, sagde Tivolis adm. direktør, Lars Liebst, at nøgleordet for Tivolis mange tilbud for ham er ”mangfoldighed.”

Tivoli ejer selv de 28 kørende forlystelser, mens der kan sidde 10.000 og spise i havens restauranter mm. Et nyt spisested fra i år er ”Fru Nimb” tæt på Plænen, der serverer smørrebrød.

Årets sommersæson byder på 175 åbningsdage, hvilket er otte dage mere end sidste år. Det er den 173. sommersæson, og den varer til og med 20. september.

Tivoli har i år et stort program med Fredagsrock og navne som Snoop Dogg, TV-2, D-A-D og Outlandish.

Der bliver også tre Plænekoncerter med Elton John, Lady Gaga & Tony Bennett samt Mark Knopfler denne sommer, de 10.000 billetter til Mark Knopfler er udsolgt.

Der bliver atter revy i Glassalen med premiere 28. maj.