Home Nyheder Teknologi skal sikre turister enestående oplevelser i Århus

Teknologi skal sikre turister enestående oplevelser i Århus

0
SHARE

Nu sker der snart noget for de turister, der kommer til Århus for at få et indblik i Vikingetiden. Der er tale om en helt ny type turistattraktion, der gør brug af interaktiv information, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

 

 

 

Det skal realiseres ved et sjældent samarbejde mellem VisitAarhus, Moesgård Museum, Teater Katapult, forfatteren Svend Aage Madsen og hans datter Maria samt Alexandra-instituttet på Katrinebjerg.

 

 

Det bliver lytteren selv, der bliver hovedperson i det lille stykke, som er planlagt til at vare tre minutter. Med en mobiltelefon kan man fra maj næste år på 10 forskellige steder i byrummet få en oplevelse fra Vikingetiden. Moesgård leverer forlægget, Svend Aage Madsen og datteren dramatiserer det, inden teater Katapult opfører det i den nye teaterform AudioMoveTeater, som Teater Katapult opfandt i 2004.

 

 

Displayet vil vise billeder, som man forestiller sig, her så ud i Vikingetiden. Måske kan der også vises genstande, der er fundet på stedet. Endelig opføres det lille drama på enten dansk, tysk eller engelsk. Hele projektet er planlagt til at koste en halv million at realisere.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen