Home Jobbørs Teamleder til Gouda Alarmcentral

Teamleder til Gouda Alarmcentral

0
SHARE

Gjensidige er et af de ledende nordiske skadeforsikringsselskaber, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 4000 medarbejdere, heraf 705 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også bank, pension og sparing. Driftsindtægterne var 25,5 mia. NOK i 2016, mens forvaltningskapitalen udgjorde 136 mia. NOK.

Gouda Alarm er egen Alarmcentral for Gouda Rejseforsikring, en del af Gjensidige Forsikring.
I Gouda Alarm hjælper vi vores mange nordiske kunder i hele verden, døgnet rundt.

Vi søger en kunde- og driftsorienteret Teamleder med stærke evner til at motivere og udvikle Gouda Alarms medarbejdere. Du opretholder afdelingens meget høje kvalitetsniveau og kundefokus gennem dit eget store engagement, drive og gennemslagskraft. Du bliver én af 2 Teamledere i Alarmcentralen, som består af i alt ca. 40 dygtige og glade medarbejdere.

Du leder og coacher medarbejderne i Alarmcentralen, herunder udvikler den enkelte medarbejder gennem træning, sparring og kontinuerlig feedback. Som Teamleder på Alarmcentralen er du meget tæt på driften, du er ansvarlig for løbende, systematisk kvalitetsstyring og sikrer leverance af vores unikke koncepter 24/7/365. Du bliver en del af en 24/7 drift, og der vil i funktionen indgå et begrænset antal ydervagter, ligesom du vil blive en del af en telefonisk back up struktur.

Dine primære opgaver er bl.a. at

  • sikre leverance af høj kvalitet og kundetilfredshed
  • opretholde og udvikle højt kompetenceniveau og medarbejdertrivsel
  • kvalitetssikre ved daglig gennemgang af sags håndtering, faglig sparing, feedback og støtte til medarbejderne
  • sikre effektive og korrekte processer sammen med øvrig ledelse i afdelingen og på tværs af afdelinger
  • bidrage til vores lærings- og træningskultur
  • bistå med vagtplanlægning, herunder optimering af ressourcer og kompetencer.
Vi forventer, at du
  • som leder i høj grad er operationel, hvorfor indgående kendskab til assistancebranchen er en væsentlig fordel
  • har min.2 års ledererfaring
  • går foran
  • er relationsskabende og troværdig
  • er grundig, struktureret og kan fastholde overblikket i et ofte travlt miljø.
  • er glad og har en optimistisk tilgang til dagen
  • er tydelig i din kommunikation og retning
  • begår dig godt både på norsk og svensk, og er flydende i engelsk skrift og tale.
Vi tilbyder dig en udfordrende lederstilling i en dynamisk og kompetent afdeling, med høj dedikation og motivation til det vi gør bedst, at skabe tillid og tryghed hos vore kunder. På Gouda Alarm kan du forvente et solidt kollegaskab og spændende opgaver og udfordringer med mulighed for selv at præge hverdagen og udviklingen.
Du bliver en del af en fremadstræbende nordisk koncern, der sikrer gode udviklings- og karrieremuligheder.


Kontakt os
og hør om dine muligheder. Du kan kontakte leder Pia Nygaard Hein på telefon +45 2722 8175 og høre mere om jobbet og hvordan det er at være en del af Gouda/Gjensidige. Du kan også læse mere om os på www.Gouda.dk.

Jobtype:
Teamleder til Gouda Alarmcentral
Heltid/Deltid: Heltid
Ansøgningsfrist: 30-04-2017
Arbejdssted: København

Send ansøgning

Hjemmeside: https://gjensidige.dk

Kontaktpersoner:
Pia Nygaard
leder
45 27 22 81 75