Home Nyheder TAP julede med rejsebranchen

TAP julede med rejsebranchen

0
SHARE
Nordisk chef for TAP Air Portugal, Joao Morais, til venstre, og til højre salgschef, Henrik Nielsen, ved sammenkomsten i går.
Nordisk chef for TAP Air Portugal, Joao Morais, til venstre, og til højre salgschef, Henrik Nielsen, ved sammenkomsten i går.

Det portugisiske Star Alliance-medlem TAP Air Portugal havde i går 80 rejsebureauagenter fra 27 rejsebureauer til julesammenkomst i København.

De danske rejsebureauer sælger ca. 85 pct. af pladserne på TAPs flyvninger mellem Lissabon og Københavns Lufthavn. Så det var naturligt igen i år at invitere de danske rejsebureauer til sammenkomst – det skete i går på Hotel SP34 i København, en del af Brøchner-kæden.

TAP melder om ofte udsolgte fly mellem København og Lissabon – her i vintersæsonen har Star Alliance-medlemmet ni fly om ugen, i højsæsonen 13, to alle ugens dage undtagen lørdag.

Det store portugisiske flyselskab vil gerne have flere flyvninger til København, eller større fly – men det ligger ikke pt. i kortene.

TAPs højdepunkt i år var de mange flyvninger fra Lissabon til Brasilien i forbindelse med OL. Alene fra Skandinavien fløj TAP i alt 2.000 atleter, trænere, ledere, pressefolk osv. til samba-landet.

TAP introducerede i år sit nye tilbud om gratis stop over i 24, 48 eller 72 timer uden beregning i Lissabon for rejsende fra Europa til selskabets oversøiske destinationer i USA og Brasilien, hvor TAP har ti destinationer, samt de 14 i Afrika.