Home Nyheder Svar til ministeren

Svar til ministeren

2
SHARE
Johan Bisgaard Larsen.
Johan Bisgaard Larsen.

Norwegians informationschef i Danmark kommenterer Transportministerens forslag fra den 31. maj omkring billetpriser for flypassagerer.

Af Informationschef Johan Bisgaard Larsen

”Hos Norwegian arbejder vi for at levere et så gennemsigtigt produkt som muligt, hvorfor alle vores billetter selvfølgelig er inklusive skatter og afgifter. Det betyder, at de rejsende altid kan flyve til den pris, vi annoncerer, uden det koster ekstra. Vi er enige i, at man skal kunne rejse til den annoncerede pris, som markedsføringsloven også foreskriver.

Men når Transportministeren foreslår, at flyselskaber i fremtiden skal inkludere bagage i billetprisen, er det en forældet måde at tænke flyrejsen på og ganske opsigtsvækkende, at ministeren nu vil tvinge folk til at betale for den bagage, de måske ikke har medbragt. Passagernes ønsker og behov må være det vigtigste, og derfor er det kun rimeligt, at man betaler for det, man bruger. Omkring halvdelen af vores passagerer rejser fint med de 10 kilo bagage, der altid er inkluderet i vores priser. Det betyder også, at en familie på fire faktisk kan tage 40 kilo gratis med ombord hos os.

Norwegian mener, at politikerne bør være neutrale og ikke promovere enkelte selskabers forretningsmodel. Vi er derfor interesseret i at mødes med Transportministeren for at forklare vores forretningskoncept, som sætter passagerernes valgfrihed først.

Vores forretningsmodel omhandler forbrugernes valgfrihed. Vi har mange forskellige slags kunder, som både er fritids- og forretningsrejsende. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at mange mennesker rejser anderledes i dag end før i tiden, og flyrejsen nu også er blevet et spørgsmål om at komme hurtigt fra A til B. Netop fordi vi i Norwegian ser vores rejsende som individer og ikke bare som en stor gruppe, ved vi også, hvor vigtigt det er, at vi tilbyder passagererne et produkt, som giver mulighed for at vælge til og fra i forhold til den enkeltes behov og rejseformål. Det vil vi gerne blive ved med i fremtiden”.

2 COMMENTS

  1. Kunne takeoff ikke spørge Bisgaard og norwegian hvorfor rejsende med Norwegian skal TVINGES til at betale for internetadgang, selvom de ikke benytter sig at denne service.
    Komme takeoff, hvad er der blevet af lidt kritisk journalistisk?

Comments are closed.