Home Nyheder Større overskud i vente for flytrafikken

Større overskud i vente for flytrafikken

0
SHARE

flyInternational Air Transport Association, IATA, har opgraderet sine forventninger for den globale flybranche og forudser nu et samlet overskud for branchen på 12,7 milliarder dollar – 72,7 milliarder kroner – i 2013.

Det er en betydelig forhøjelse af forventningerne i forhold til den seneste vurdering fra marts 2013, som lød på 10,6 milliarder dollar. I 2012 skabte branchen et samlet overskud på 7,6 milliarder dollar.

Til gengæld advarer IATA om, at overskudgraden fortsat vil være lav. Den samlede omsætning ventes at blive 711 milliarder dollar i år, mens overskudsgraden ventes at blive 1,8%.

”Selv med denne lave overskudsgrad bliver 2013 det tredjebedste år for flyselskaberne siden katastrofeåret 2001”, lyder det fra IATA.

Tony Tyler, IATAs generaldirektør og CEO: ”Mange flyselskaber kæmper hårdt. I gennemsnit tjener flyselskaberne omkring 4 dollar for hver passager – mindre end prisen for en sandwich ombord på de fleste fly”.

”For første gang i historien ventes branchens gennemsnitlige load factor at nå op over 80% og emd en omsætning i gebyrer på 5%, er det klart, at flyselskaberne har fundet nye veje til at øge indtjeningen”.

De europæiske flyselskaber ventes at nå overskud på 1,6 milliarder dollar – det dobbelte af den tidligere forventnings 0,8 milliarder.