Home Nyheder Stillehavet er hver mands rejsedrøm

Stillehavet er hver mands rejsedrøm

2
SHARE

ferie-stillehavetEn sejlbåd, en kærlig familie og smukke omgivelser er ingredienserne i TV2s seersucces, ’Kurs mod fjerne kyster’, hvor den seneste sæson foregik i Stillehavet.

Seerne er inspireret af Beha familiens eventyr, og det vidner markant stigning i efterspørgslen på rejser til Stillehavsøerne om.

”I 2016 har vi oplevet langt større interesse for Stillehavet som rejsemål. Jeg er ikke i tvivl om, at det bl.a. er ’Kurs mod fjerne kyster’, der har gjort, at mange nu vil ud at opleve en Stillehavsø selv”, mener Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau.

I 2016 købte 42% flere kunder en rejse til en destination i Stillehavet hos Jysk Rejsebureau i forhold til 2015. Flest vælger Fiji, Galapagos og Fransk Polynesien, mens Cook Island har hurtig vækst.

Stillehavet rummer ca. 25.000 små og store øer, så det er en god idé at researche, hvilket rejsemål, der passer til drømmene. Jysk Rejsebureaus ekspert har beskrevet nogle af de vigtigste destinationer: De fleste har til fælles, at de byder på fantastiske strande, kokospalmer og fisk i alle farver.

Når folk drømmer sig til fjerne kyster, tiki-kultur og Stillehavsromantik, tænker de ofte på Fransk Polynesien, kendt fra Gauguins malerier, frodige Tahiti og Bora Bora – Stillehavets Perle.
Ønsker man laguner i verdensklasse, afslappet befolkning og en følelse af ’verdens ende’, er Cookøerne en oplagt destination.

Det lille kongedømme, Tonga, er et af de få lande i Stillehavet, der ikke har være koloniseret. De har beholdt monarkiet og meget oprindelig kultur. Tonga er et af de få steder i verden, hvor man kan snorkle med pukkelhvaler.

Ø-staten Vanuatu emmer af eventyr. Her er hverken krydstogtskibe eller fancy resorts, men små resorts, farverige koralrev, bounty-strande, frodig jungle, vulkanlandskaber, azurblåt hav, svajende palmer og masser af kultur.

2 COMMENTS

  1. så det er en god idé at researche…..
    ku´man maaske bruge et dansk ord istedet for “researche”?

Comments are closed.