Home Nyheder Statsrevisorerne kritiserer Rejsekortet

Statsrevisorerne kritiserer Rejsekortet

0
SHARE

rejsekortStatsrevisorerne retter kritik mod kommuner, regioner og trafikselskaber for ikke at være blevet enige om ensartede billetpriser i den kollektive trafik, skriver Ingeniøren.

Siden 2009 har man prøvet at få harmoniseret priserne i den kollektive trafik, men uden held. Fagbladet Ingeniøren har fået indsigt i Statsrevisorernes bemærkninger, og her lyder kraftig kritik: ”Det har givet utilfredse kunder, der oplever, at priser, billetprodukter og rabatordninger er uoverskuelige”, hedder det.

Forsøget på at skabe ensartede priser startede med indførelsen af Rejsekortet i 2009. Hvis det skal lykkes, kræver det et politisk indgreb.

”Statsrevisorerne konstaterer, at en landsdækkende harmonisering reelt ikke er mulig – med mindre takstkompetencen ændres, så kommuner, regioner og togoperatører fratages det endelige ansvar – eller at trafikselskaberne seriøst bestræber sig på at blive enige”, konkluderer de.

Transportminister Hans Christian Schmidt har ifølge bt.dk indkaldt trafikselskaberne til møde for at høre, hvorfor de ikke har fundet en løsning. Samtidig vil ministeren høre reaktioner på kritikken fra Statsrevisorerne.