Home Nyheder Stærk vækst for Øresundsbron

Stærk vækst for Øresundsbron

0
SHARE
Trafikken over Øresundsbron steg med 4,6% i januar-september. Foto: News Øresund – Johan Wessman.
Trafikken over Øresundsbron steg med 4,6% i januar-september. Foto: News Øresund – Johan Wessman.

Trafikken på Øresundsbron steg med 4,6% i januar – september 2016. Resultatet blev 818 millioner kroner, hvilket er en forbedring med 86 millioner sammenlignet med samme periode sidste år.

Det er en fortsat god økonomi i Sverige og Danmark, som medfører, at antallet af rejser stiger, først og fremmest for fritidsrejsende med BroPas, som steg med 6,6% i perioden. Lastbiltrafikken er steget med 3,4%. En del af trafikvæksten kan knyttes til grænsekontrollerne, for eksempel med stigning i bustrafikken på 14,1%, pendlertrafik med 4,1%, samt businesstrafik, hvor lejebiler indgår, som er steget med 12,3%.

”Før finanskrisen var der en tilsvarende vækst. Fremgangen med BroPas er kommet via en målrettet indsats over for fritidskunder”, siger Caroline Ullman-Hammer, adm. direktør for Øresundsbro Konsortiet.

Antallet af kunder med BroPas er nu på 396.500, og samlet har Øresundsbron 441.000 aftalekunder.

Indtægterne fra vejtrafikken er steget fra 1.003 millioner kroner til 1.066 millioner. Det er en stigning med 63 millioner sammenlignet med samme periode 2015.

Resultatet før renter blev 1.040 millioner kroner, hvilket er en forbedring på 61 millioner. Konsortiets renteudgifter faldt i perioden, fra 245 millioner kroner til 222 millioner. Det skyldes fortsat lave renteniveauer, lav inflation, samt at den rentebærende nettogæld fortsat falder.

Samlet blev resultatet et overskud på 818 millioner kroner, hvilket er en forbedring med 86 millioner. Det forventede resultat for hele 2016 opjusteres med 60 millioner kroner i forhold til prognosen på 940 millioner. Det skyldes at væksten er højere, og de finansielle omkostninger lavere end forventet.

Årsresultatet før værdiregulering forventes herefter at blive 1.000