Home Nyheder Spies får nye rejsemål på Madeira

Spies får nye rejsemål på Madeira

0
SHARE
Ribeira Brava.

Fra at have været et traditionelt rejsemål, som mest rettede sig mod en lidt ældre målgruppe, tilbydes i dag trendy restauranter, udmærkede shopping muligheder og mere action-prægede aktiviteter.

Spies har ud over Funchal, Santo da Serra og Ponta do Sol taget de to små byer Canico og Ribeira Brava med i programmet. Fælles er, at det er let at prøve nogle af de aktiviteter, som tilbydes: Klatring, hesteridning, dykning og mountainbike er nogle af de action-prægede aktiviteter ud over smukke vandreture langs de 1.500 kilometer lange levadaer.

”Det er dejligt at opleve, at også den yngre generation får øjnene op for Madeira som rejsemål. Rejsemålet passer rigtig godt til dem, der ønsker en aktiv ferie, og som kan lide adrenalin i kroppen”, siger Torben Andersen, kommunikationschef i Spies.

7,5 kilometer øst for Funchal ligger Canico, som er to rejsemål i ét. Det oprindelige by ligger et par kilometer inde på øen, mens den nyere del, der også kaldes Canico de Baixo og ligger nede ved havet. Det er her, de fleste hoteller ligger ved den klippefulde kyst og strandpromenaden. Ribeira Brava er en lille by 7,5 kilometer vest for Funchal omgivet af bjerge. Centrum ligger nede ved stranden og består blot af nogle smalle gader omkring et lille torv. Spies tilbyder et hotel på hvert rejsemål.