Home Nyheder Spanien vil sælge ud af sine lufthavne

Spanien vil sælge ud af sine lufthavne

0
SHARE

madridSpanske AENA lufthavne, der er verdens største lufthavnsejer, vil rejse omkring seks milliarder Euro ved at sælge ud af sine lufthavne.

AENA ejes af den spanske stat og driver 46 lufthavne alene i Spanien. Salget skal bidrage til at lette statens finansielle problemer, eller afdrage en del af selskabets betydelige gæld på omkring 12 milliarder Euro, som hovedsageligt stammer fra nødvendige moderniseringer af Madrids Barajas og Barcelonas El Prat lufthavne.

Lufthavnsvirksomheden betjener omkring 200 millioner passagerer årligt – hovedsageligt i Spanien og analytikere skønner værdien til at være mellem 12 og 15 milliarder Euro.

Det vides endnu ikke, hvorledes salget skal udforme sig eller hvornår det skal ske, men ifølge Reuters kilder er planerne for salget nu så vidt fremme, at salget ventes at ske senest i starten af 2014.

Det spanske ministerium for offentlige arbejder har tidligere sagt, at salget skal finde sted i år. Tidligere salgsplaner blev standset i 2011 på grund af dårlige markedsbetingelser.