Home Nyheder Sovesæder på economy

Sovesæder på economy

0
SHARE

Efter at flertallet af flyselskaberne har indrettet behagelige sovepladser med ’flat bed’ sæder på de dyrere klasser, er tiden nu kommet til, at ANZ giver sine economy-passagerer en alternativ mulighed for at ligge ned på de lange flyrejser, skriver ekstrabladet.dk.

 

Den nye sædetype bliver fra april introduceret i selskabets Boeing 777-300 og består af sæder, der kan trækkes ud, så de fylder hele mellemrummet til ryglænene på rækken foran, hvorved der dannes en smal seng, hvor de rejsende kan slappe af eller sove.

 

Forudsætningen er dog, at man køber tre sammenhængende sæder for at kunne ligge ned. Heraf skal de to betales fuldt ud, mens det tredje kan erhverves til halv pris.

Skrevet af Flemming Juul