Home Nyheder Sommerrejser sælges tidligere

Sommerrejser sælges tidligere

1
SHARE

Hos Star Tour er der 30% flere kunder, der har sikret sig næste års sommerrejse allerede nu i forhold til på samme tid sidste år. Det er især børnefamilierne, der er hurtigt ude. Frygten for yderligere olietillæg på rejsen er en af de vigtigste motivationsfaktorer.

 

”Børnefamilierne er traditionen tro dem, der køber sommerrejserne tidligst, fordi de ved, at de bedste hoteller ryger først. Men i år er de nervøse for om de stigende oliepriser betyder, at rejserne bliver dyrere, hvis de venter. Og det er ganske relevant, for det er præcis det, der kan ske”, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

 

Det er sommerrejser til koncepthoteller for familier, der bliver købt flest af på dette tidspunkt. De høje oliepriser har allerede betydet, at næste sommers rejser til middelhavsdestinationerne er gennemsnitligt 200-300 kr. dyrere end i år.

 

Skrevet af Flemming Juul

1 COMMENT

  1. Har svært ved at se fordelen ved at købe rejsen nu, når star tour samtidig gør opmærksom på, at man forbeholder sig retten til at hæve priserne senere. Med mindre man selvfølgelig ikke vil gøre brug af denne ret og dermed garanterer køberne, at rejsens pris ikke stiger, hvis man køber nu??

    “Rejsens pris er beregnet på grundlag af gældende tariffer, afgifter og valutakurser. Star Tour forbeholder sig derfor ret til inden afrejsedag, at foretage sådanne prisændringer, som forårsages af ændringer i transportomkostninger (f.eks. brændstofpriser), skatter, afgifter eller gebyrer (f.eks. lufthavns-, start- eller landingsafgifter) eller valutakurser, som er anvendt til beregning af prisen for den pågældende rejse.

    Hvis lufthavnsafgiften eksempelvis stiger kr. 100,-, forhøjes rejsens pris tilsvarende. Samme beregning anvendes ved nedsættelse af afgifter m.v.”

Comments are closed.