Home Nyheder Solid vækst for Malaysias turisme

Solid vækst for Malaysias turisme

0
SHARE

malaysiaMalaysia havde en bemærkelsesværdig vækst i turismen sidste år, hvor turistankomsterne rundede 25 millioner og turistindtægterne steg med 4% til 20,2 milliarder dollar – 116 milliarder kroner.

Under Malaysias økonomiske transformationsprogram (ETP) er turismen udpeget som et af de vigtigste økonomiske nøgleområder. Det har medført en række turismeudviklingsprojekter med henblik på at nå 36 millioner ankommende turister og turistindtægter på 60 milliarder dollar i 2020.

Alene i 2012 har turismeindtægterne fra større sportsarrangementer, kunstudstillinger og underholdningsbegivenheder indbragt 308 millioner dollar.

For at skaffe flere af den type events til landet, har man etableret ’Malaysia Major Events’ under ministeriet for turisme og kultur.

Direktør Tony Nagamaiah fra Malaysia Major Events: “Med adgangen til fuldt udstyrede sportsfaciliteter og en infrastruktur på højt niveau, har Malaysia hentet erfaring i at arrangere forskellige typer sportsarrangementer, og det har givet international opmærksomhed”.

Malaysia Major Events står blandt andet bag Formel 1 Malaysian Grand Prix, MotoGP Malaysian Grand Prix, Le Tour de Langkawi; PGA Tour, ATP og WTA turneringerne, samt kampe for en række af verdens største fodboldklubber.