Home Nyheder Solid fremgang for Turkish Airlines

Solid fremgang for Turkish Airlines

0
SHARE

turkish_airlinesTurkish Airlines havde et nettooverskud i 2014 på 845 millioner dollars. Samtidig havde selskabet en kapacitetsvækst på 16,3% mod branchens total vækst på 5,6%.

Omsætningen steg med 13% og nåede 11 milliarder dollars. I dag er Turkish Airlines Europas næststørste flyselskab og udviklingen peger fortsat opad. Alene i årets to første måneder er passagertallet øget med 6,1%.

Turkish Airlines flyver til 264 destinationer i 108 lande. Målet for 2015 er at øge kapaciteten med yderligere 15% og udvide til 273 destinationer.

Nye destinationer fra Istanbul er Manila, Taipei, Ahwaz i Iran, samt Abuja i Nigeria. Iran er en storsatsning for selskabet og fra Istanbul kan man nu flyve til syv destinationer i Iran. Til efteråret åbnes ruter fra Istanbul direkte til Kapstaden uden mellemlanding i Johannesburg, samt direkte fly til Jakarta uden mellemlanding i Singapore, hvilket fordobler kapaciteten til disse rejsemål.