Home Nyheder Snarlig løsning på museernes store gæld

Snarlig løsning på museernes store gæld

1
SHARE
M/S Museet for Søfart.

Arbejdsmarkedets Feriefond kræver, at museer og kulturinstitutioner betaler lån på mange millioner kroner tilbage tidligere end ventet.

Det kan koste museer livet, og politikerne på Christiansborg har forsøgt at finde en løsning, men der skal mere viden på bordet, før der kan findes en løsning, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, som har sat en undersøgelse af sagen i gang.

”Så snart undersøgelsen er færdig, vil jeg derfor indkalde aftalepartierne, og det er min ambition, at vi er klar med en løsning inden sommerferien”, siger han til Ritzau.

Arbejdsmarkedets Feriefond hører under beskæftigelsesområdet, og sagen skyldes, at et flertal bestående af S, SF, R, K og V i 2014 besluttede at overføre 280 millioner kroner af Arbejdsmarkedets Feriefonds formue til staten.

Samtidig blev det præciseret, at fondens primære formål er at støtte vanskeligt stillede familier med ferieophold. Derfor er museerne blevet bedt om at afvikle deres lån hos fonden før tid, selv om flere af museerne har betragtet lånene som permanente tilskud.

1 COMMENT

LEAVE A REPLY