Home Nyheder Smuk sommer for fynsk turisme

Smuk sommer for fynsk turisme

0
SHARE

Hvedholmslot01Fyn havde en fremgang på 3,3% i antal overnatninger fra januar til juli sammenlignet med samme periode sidste år. Det svarer til knap 54.000 ekstra overnatninger.

Det er endnu for tidligt at tegne et endeligt billede af, hvordan sommerferiesæsonen er gået. August er nemlig den måned, hvor de fleste tyskere og sydeuropæere holder ferie.

Tyskernes ændrede ferie giver sig udslag i statistikken i forhold til samme periode sidste år. De ’mangler’ simpelthen i statistikken for juli, og det ses tydeligt for de landsdele, som har mange tyske overnatninger. På Fyn kan det ses som et ’underskud’ af især tyske campister og lystsejlere. Men underskuddet ventes udlignet sig, når tallene for august frigives.

Tallene fra Danmarks Statistik indeholder ikke oplysninger om overnatninger i feriehuse, der er tyskernes foretrukne overnatningsform i Danmark, og de står for 90% af bookingerne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der for august er booket 32% eller 25.000 flere udenlandske husuger end på samme tid i 2013.

Den gode sommer har fået mange danskere til at holde ferie i Danmark. Det førte til 66.400 flere danskere på fynsk ferie, sammenlignet med juli sidste år. Svarende til en fremgang på 5,5%.

”Tallene bekræfter meldingerne fra turisterhvervet om, at 2014 ser ud til at blive endnu et godt år for turismen på Fyn”, siger forretningschef for Oplevelsesøkonomi, Thomas Kastrup.

”Vi vil gerne nuancere billedet, så vi ikke stirrer os blinde på overnatningstal. Set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er det mere interessant at se på, hvilken værdi turisterne tilfører Fyn. Der er stor forskel på døgnforbrugene – hotelgæster bruger generelt flere penge end f.eks. lystsejlere. Til gengæld holder hotelgæsterne kortere ferier. Så der vil altid ligge en afvejning til grund for, hvilke turister, vi går efter, hvilke kampagner vi sætter i søen. Den afvejning – og måling af værditilvækst – vil vi fremover foretage i tæt samarbejde med de centrale aktører”, siger han.