Home Nyheder Skandinavien må vente med ligge-ned-stole

Skandinavien må vente med ligge-ned-stole

0
SHARE

Amerikanerne er længe om at komme op på mærkerne, når det gælder om at følge med i komfort og service på business class, men nu sker der endelig noget. Også selv om det først bliver næste år, at passagererne ser de første tegn på nyskabelser.

Delta Air Lines introducerer fuldstændig ligge-ned-stole på selskabets 767-fly. Premieren bliver på flyene mellem London og New York. På en vinduesplads om bord kan en person på 2,19 meter ligge helt udstrakt. Hvornår flyene mellem København og Atlanta får samme komfort, vides endnu ikke.

Hos Continental skal vi vente helt til 2010, før de tager deres  totalt ligge-ned-stole i brug til Skandinavien.

På hovedruterne begyndes næste år. »Vi har konstateret, at man med 180 graders liggesæder tilgodeser passagerernes ønsker. Det er noget helt andet end de 160 til 170 grader,« siger selskabets skandinaviske direktør Charles Crowder. På den måde adskiller selskabet sig fra bl.a. SAS, der flyver over Atlanten fra Skandinavien, skriver Berlingske Tidende i dag.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen