Home Nyheder SAS-vedligehold i Israel

SAS-vedligehold i Israel

9
SHARE

Det norske regeringsparti SV gør opmærksom på, at det delvis statsejede SAS gennemfører store vedligeholdelseseftersyn på 12 af selskabets fly i Israel. Koncernen som står bag vedligeholdelsen er også en stor våbenleverandør.

”SAS bør tænke på, om det er fornuftig politik at have forbindelser med et selskab i Israel i dagens situation, hvor Israel gennemfører grove overgreb mod international ret”, siger stortingsrepræsentant for SV, Alf Holmli, til NRK Nordland.

SAS anser det ikke som andet end at benytte et hvilket som helst andet flyværksted for de 12 fly.

”Vi følger myndighedernes holdning til samarbejde med israelske virksomheder, og de har ingen anbefalinger imod et sådant samarbejde”, siger kommunikationsdirektør i SAS, Kenneth Vikse, til nyhedskanalen.

Værkstedet, SAS har allieret sig med, er en del af Israel Aerospace Industries. Koncernen har 16 000 ansatte og er en stor våbenproducent ud over sine civile opgaver.

Skrevet af Flemming Juul

9 COMMENTS

  1. SAS burde opsige den aftale med øjeblikkelig virkning og finde sig en mere seriøs samarbejdspartner. Man kan da ikke støtte en våbenproducent – hverken i Israel eller noget andet sted.

  2. Hvis vi ikke kan anvende en våbenfabrikant til vedligeholdelse af fly så kan vi vel heller ikke anvende fly der kommer fra en fabrikant der også bygger militærfly.
    Dette er en tåbelig indstilling.

  3. Det ikke mulig å operere inden flybransjen i dag uden å samarbeide med companies som både produserer til sivile og militære formål. Verdens viktigste leverandører av fly – Boeing, Airbus,BAE m flere – har alle datterselskaper som også produserer til militære formål. Israeli Aerospace Industries og flyverkstedet deres – Bedek – er ikke noe særtilfelle.

  4. Jeg synes at det er helt iorden, at SAS udfører den slags vedligehold i Israel. Synes ellers at det er dobbeltmoralsk at angribe SAS og Israel i denne forbindelse, der foregår jo også våbenproduktion i Norge. Og ellers kunne disse politikere skynde sig at fordømme andre regimer,men der vender de åbenbart det blinde øje til.

  5. Skal man så også stoppe med at købe fly fra Boeing, Airbus og andre fly producenter som også fremstiller kampfly med mere???

  6. Sikke da noget vrøvl!
    Hvor vil du købe fly, f.eks.? Boeing er våbenfabrikant, EADS (Airbus) er våbenfabrikant, McDonnell Douglas leverede våben, osv. Motorfabrikanterne leverer motorer til militærfly….

  7. Uh ha da – en våbenproducent! Hvad er det lige, der udgør halvdelen af Boeings omsætning? Airbus’ moderselskab EADS er lige så en stor militærleverandør. Må SAS så heller ikke købe fly hos Boeing eller Airbus?

  8. Jamen Egon… Sverige er jo også en våbenproducerende nation, ligesom de fleste andre, europæiske lande (vi/DK leverer komponenter til kampfly), så hvis vi skal følge din logik, er vi jo nærmest nødt til at sende flyene til Israel, da vi naturligvis fejer for vores egen dør først.

Comments are closed.