Home Nyheder SAS skal betale erstatning for uvejr

SAS skal betale erstatning for uvejr

3
SHARE

sas airbus a340 OY-KBAØstre Landsret stadfæstede i dag byrettens dom om, at SAS skal betale 107.464 kroner i erstatning til 24 passagerer, hvis tur til Washington D.C. blev forsinket.

Erstatningen lyder på 600 Euro pr. person – knap 4.500 kroner – for en forsinkelse på fire timer, skriver dr.dk.

Forsinkelsen på flyrejsen i 2013 skyldtes, at der dagen før på samme rute opstod problemer på grund af heftigt uvejr med mange lyn, så flyet blev omdirigeret til Philadelphia.

Dommen har baggrund i EUs regler, som siger, at selskaber skal betale for forsinkelser på tre timer og derover med mindre de kan undskylde sig med ’usædvanlige omstændigheder’.

Københavns Byret anerkendte, at lynnedslagene usædvanlige omstændigheder, men fastslog, at de ikke kunne udstrækkes til også at gælde det følgende døgn. Den vurdering er landsretten tilsyneladende enig i.

Tidligere i år har Højesteret godkendt erstatninger for forsinkelser på grund af tekniske fejl.

Flybranchen mener, at erstatningsræset er gået for vidt og ønsker EU-forordningen ændret.

3 COMMENTS

  1. HOLD nu op ! Hvis Rejsebranchen nu også skal stå til ansvar for vejret…… så ved jeg sku snart ikke ! Det er da utroligt hvad vi kan have ansvar for i vores branche. Tænk hvis jeg købte et par løbesko og det så begynder at regne så bliver de beskidte og våde og jeg kan ikke løbe i dem før de igen er tørrer… det må da også koste noget ! #Østerlandsret #danskrejsebureauforening

  2. Det er Skræmmende at det skal koste flyselskaberne bøder når der sker uvejr eller teknik frygter den dag at et selskab flyver alligevel med en fejl eller forsøger at lande i uvejr pgr de vil undgå at betale store beløb i bøder. Det er ikke særlig godt mener jeg og får da mig til at overveje at nøjes med bil ferie fremover….

  3. Ja det er for langt ude nu og der er helt sikkert visse selskaber der vil tage unødige chanser med disse regler.
    Piloter bliver presset til at flyve for ellers er der en fyreseddel i mailboxen, når de kommer hjem efter deres 14t arbejdsdag! Det er en uhyggelig udvikling i branchen, skabt af fejlslagen lovgivning.

Comments are closed.