Home Nyheder SAS sagsøges

SAS sagsøges

0
SHARE

Store svenske selskaber som Hennes & Mauritz, Volvo og IKEA melder sig på banen med erstatningskrav mod SAS i kartelsagen mod SAS Cargo, mens det ser ud til, at danske selskaber har tænkt sig at holde sig væk. I den forbindelse ser det nu ud til, at en eventuel dom fra EU’s side skydes til et stykke ind i 2009, skriver Børsen i dag.

 

 

 

Alle slutbrugere af ?yfragt har mulighed for at gå efter SAS Cargo og en række andre globale ?yselskaber, der af det amerikanske justitsministerium alle er pålagt store bøder i et forlig.

 

 

En af årsagerne til, at danske selskaber afviser at melde sig ind i søgsmålene er, at der er ganske få penge at hente, og at det er meget besværligt.

 

 

 

SAS Cargo indbetalte i første omgang 250 mio. kr. til en fond til ofrene for priskartellet. Sammen med indbetalingerne fra Lufthansa, Air France-KLM, British Airways og så videre løber det hurtigt op i ?ere mia. kr., men når pengene til sin tid skal fordeles, er der kun peanuts til hver enkelte selskab.

 

 

Desuden ventes en stor del af milliarderne at ryge ned i baglommen på de i forvejen velpolsterede amerikanske advokater. I den forbindelse har de amerikanske myndigheder lagt en overligger på, så advokatselskaberne højst må tage 50 pct. af kagen. Et dansk selskab har således fået adskillige forespørgsler fra amerikanske advokater, om de kunne tænke sig at anlægge søgsmål.

 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen