Home Nyheder SAS Plus minus fleksibilitet

SAS Plus minus fleksibilitet

0
SHARE

sas plusFor dem, der foretrækker fordelene ved SAS Plus, lancerer SAS nu et alternativ til en lavere pris, hvor kun gratis ombooking/afbestilling er fjernet. SAS Plus Saver tilbydes på ruter mellem Skandinavien og Europa.

Samtlige fordele i SAS Plus indgår med undtagelse af muligheden for gratis afbestilling og ombooking. Rejsende har dermed adgang til SAS Lounges, fast track, ekstra bagage, mulighed for selv at vælge sæde, samt mad og drikke ombord.

”Mange af vores kunder efterspørger et alternativ, hvor alle fordele i SAS Plus indgår, men hvor man mod en lavere pris fravælger muligheden for gratis afbestilling og ombooking. Med det nye tilbud får vores kunder større mulighed for at vælge det produkt, som passer til netop deres behov”, siger Stephanie Smitt Lindberg, chef for produkt og kundeloyalitet i SAS.

Det nye tilbud mellem Skandinavien og Europa lanceres i første omgang som en test frem til den 30. september. SAS Plus Saver vil ikke være tilgængelig på indenrigsruter eller ruter inden for Skandinavien. SAS Plus Saver tilbydes allerede  på SAS interkontinentale ruter.