Home Nyheder SAS-fly risikerer strømsvigt i cockpit

SAS-fly risikerer strømsvigt i cockpit

1
SHARE

Strømsvigt i instrumenter, navigationsudstyr og landingshjul kan være livsfarlige under start og landing. Ikke desto mindre er der konstateret ikke mindre end 37 af den slags episoder på fly fra Airbus’ 320-serie, som SAS har 12 af. Det er et mellemdistancesfly, som typisk bruges på europæiske flyvninger, skriver Politiken.

Hos SAS mangler man reservedele til at modificere strømsystemerne imod den kritiske fejl. Indtil videre er 2 ud af 12 fly modificeret. De andre flyver stadig.

»Problemet ses ikke i SAS som en sikkerhedsrisiko, for der er backup nok i cockpittet«, siger kommunikationskonsulent Ulrik Marschall fra SAS.

Han henviser til, at hverken den europæiske flysikkerhedsorganisation EASA eller den amerikanske FAA har udsendt en AD-note som gør modifikation obligatorisk at udføre.

I Australien har myndighederne udsendt et krav om, at der er nødbelysning i cockpit. Ellers risikerer piloterne, at mørket sænker sig så totalt i cockpittet, at der ikke er lys nok til at se standby-instrumenterne, hvis strømmen går. Det betyder, at piloterne kan få svært ved at orientere sig på himlen – og vide, hvad der er op og ned, og der opstår risiko for, at flyet går ind i en styrtspiral, uden at piloterne er klar over det.

Der er i alt indregistret 19 fly af Airbus 320-serien i Danmark. De tre har fået rettet fejlen, som indtil videre hverken har kostet menneskeliv herhjemme eller i udlandet.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen

1 COMMENT

Comments are closed.