Home Nyheder SAS får nyt mad- og drikkekoncept

SAS får nyt mad- og drikkekoncept

0
SHARE

Nu lancerer SAS ’New Nordic by SAS’ med inspiration fra den nordiske madfilosofi, hvor lokal oprindelse og sæsonens råvarer er centrale. Konceptet har premiere den 28. maj på indenrigsflyvninger og flyvninger i Europa.

Konceptet er en del af en større opdatering af SAS’ mad- og drikkesortiment, hvor naturlige råvarer og lokale leverandører er i fokus: ”Vi ved, at mad og drikke er en vigtig del af rejsen og er glade for at lancere et nyt koncept med vægt på emballage, madkvalitet, og at oplevelsen skal passe i sammenhængen”, siger Stephanie Smitt Lindberg, produkt- og udviklingschef hos SAS.

Det nye design er inspireret af take-away-kulturen. Frokost og middag leveres i en terning, som gør det nemt at spise samtidig med, at man arbejder, læser eller ser film.
I den nye menu indgår bl.a. norsk fjordlaks, svensk lam og dansk kalv sammen med lokalt dyrkede grøntsager og rodfrugter fra Skags gård. Det indgår i prisen på SAS Plus – og kan tilkøbes på SAS Go.

”Vi arbejder på at finde lokale producenter for at udvikle menuen, så vi serverer sæsonens råvarer, uanset om det er brød bagt i stenovn fra Il Fornaio, asparges vokset hos Stenhuse Gård, håndlavet chokolade fra Hedh Escalante eller kartofler dyrket hos Tollby Gård”, siger Peter Lawrance, ansvarlig for menuplanlægning hos SAS.