Home Nyheder Rekordbesøg i Storbritannien

Rekordbesøg i Storbritannien

0
SHARE

london taxiDer kom 16,8 millioner besøgende til Storbritannien i første halvdel af 2015, hvilket er det højeste antal nogensinde og 5% flere end i samme periode sidste år.

Nordamerika viser fortsat vækst og havde 4% flere besøgende i Storbritannien end i rekordåret 2014. Også antallet af forretningsrejsende er stigende og nåede knap 13% flere i første halvår end på samme tid sidste år.

De såkaldte EU15 lande – de lande, der var med i EU inden 2004 – Østrig, Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Portugal, Spanien, Sverige og UK – satte ligeledes rekord for de seks måneder med 9,8 millioner besøgende, svarende til 58% af alle besøgende og 3% flere end i samme periode sidste år.