Home Nyheder Rekordår for danske hoteller

Rekordår for danske hoteller

0
SHARE

Hotel-SP34-800x5332013 blev rekordår for de danske hoteller, kroer og konferencecentre. Antallet af overnatninger nåede op på 12,9 millioner – det højeste antal nogensinde og fjerde år i træk med stigning.

Det viser en analyse fra Horesta, som også konstaterer, at det er turister og forretningsrejsende fra nabolandene Norge og Sverige, der oftere og oftere gæster danske hoteller. Dernæst følger England og Tyskland, mens amerikanerne ligger på femtepladsen.

”De seneste års vækst er især skabt af flere udenlandske gæster”, siger Jonas Kjær, cheføkonom i Horesta. ”Antallet af udenlandske overnatninger var ellers faldende op til finanskrisen, men begyndte at stige igen i 2009, og siden har danske hoteller fået 41,2% flere udenlandske gæster”. Stigningen i danske gæster var i samme periode 20,4%.

Det er primært turister, som er forklaringen på fremgangen. Siden 2008 er antallet af ferieovernatninger steget med 1,9 millioner, mens forretningsgæster har haft 280.000 flere overnatninger.