Home Nyheder Rekord i Aalborg Lufthavn

Rekord i Aalborg Lufthavn

0
SHARE

klm aalborg lufthavnStor fremgang i indenrigstrafikken medvirker til, at maj 2016 er den bedste maj nogensinde i Aalborg Lufthavn med en fremgang på 7,1% i forhold til maj sidste år.

Vækst på indenrigs- og charter og den forventede tilbagegang på udenrigs, giver en samlet fremgang på 7,1%. I alt rejste 139.848 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn mod 130.559 i maj 2015. Totalt bliver maj 2016 den bedste maj-måned nogensinde.

Indenrigstrafikken viser fremgang på 17,6% med 82.393 passagerer til og fra København mod 70.048 i maj 2015.

”For 8. måned i træk har vi vækst i indenrigstrafikken, så den negative kurve vi oplevede i 2014 og en del af 2015, er vendt til en positiv udvikling”, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Chartertrafikken er gået frem med 14,1% i forhold til samme måned sidste år, idet 25.246 fløj til og fra Aalborg Lufthavn i forhold til 22.123 i maj 2015.

”Vi har netop taget hul på vores højsæson, og driftsapparatet står klar til at sende de mange rejselystne afsted – bl.a. åbner vi i dag for 630 nye gratis p-pladser. Det bliver en spændende sommersæson for os med et rekordhøjt antal udbudte sæder”, siger Søren Svendsen.

Der er tilbagegang på 16,1% i udenrigstrafikken. 32.209 passagerer fløj udenrigs mod 38.388 sidste år: ”Tallet dækker over en forventet tilbagegang, idet Lufthansa sidste år fløj til og fra Aalborg to gange dagligt, mens de nu flyver en gang om ugen. Til gengæld øger de øvrige netværksselskaber, herunder KLM og Turkish Airlines”, slutter Søren Svendsen