Home Nyheder Reklame-skærme i CPH læser hvem du er

Reklame-skærme i CPH læser hvem du er

2
SHARE

listebilleder_airport_lysskilt_businessSkærme i Københavns Lufthavn skal på sigt skifte reklamer alt efter, hvem der ser på dem. Det ligner filmen Minority Report hvor hovedpersonen i skikkelse af Tom Cruise overalt mødes af skærme, der viser reklamer målrettet til ham.

”Det bliver verdens førende intelligente lufthavn. Det er ikke set i en sådan skala nogen steder i verden”, siger adm. direktør i Dansk Reklame Film, Claus Rothoff Brix om de ca. 600 reklameskærme i lufthavnen.

En række af de nye reklameskærme vil være koblet med ’face detection’, som kan registrere oplysninger om de forbipasserende. Skærmene kan se, om du er mand eller kvinde, vurdere aldersgruppen – og endda opfange hvor længe, du ser på reklameskærmen, skriver dr.dk.

”Den måler kønnet via punkter i ansigtet, som via beregninger sandsynliggør, om det er en mand eller en kvinde”, siger Claus Rothoff Brix. ”I fremtiden bliver face-detection en del af vores algoritme. Så afspiller den en reklame målrettet enten til en mand eller en kvinde”.

Samtidig er skærmene forbundet til lufthavnens trafiksystem, der fodrer skærmene med flere data om de rejsende: ”Når man ved, at 90% om morgenen er business-rejsende, og der går et fly til London, så bruger vi de data til at målrette budskaberne”.

Der går op til et år, før de individuelt målrettede reklamer bliver virkelighed. Indtil da skal face detection-systemet afprøves og resultaterne fremlægges for mulige annoncører.

”Vi har ikke den enkeltes dataprofil. Det handler kun, om man er en mand eller en kvinde, og vi lagrer ingen data”, siger Claus Rothoff Brix.

2 COMMENTS

  1. Hvis der skulle være tvivl om, at reklame-folk ingen etik har, så er det her da beviset. Jeg vil rette henvendelse til lufthavnen og udtrykke mit klare ønske om ikke at udnytte den slags teknologi. Bare fordi man kan er ikke det samme som at man bør.

  2. Bare rolig, teknologien bag disse “kameraer” er ikke så god som reklameret her, og vil kræve at de forbipasserende stopper op og ser i retning af kameraet før det “fanger” dem.
    Spild af penge for CPH, men godt solgt ind af Dansk Reklamefilm…

Comments are closed.