Home Nyheder Rejseportaler tager betaling for tjenesten

Rejseportaler tager betaling for tjenesten

3
SHARE
Rejseportaler hjælper med at finde billige flybilletter, men det kan være op til 16 procent dyrere at købe sin billet gennem en rejseportal end at handle direkte på flyselskabets egen hjemmeside. Det skriver crn.dk på baggrund af en tysk undersøgelse foretaget af rådgivningscentret for flyrejsende i Düsseldorf. 
Testen viser en forskel i gebyrerne fra 7 euro hos den billigste til 58 euro hos den dyreste, hvilket i kroner svarer til en forskel fra godt 50 kroner op til over 400 kroner. I undersøgelsen anbefales det derfor at bestille sine billetter direkte hos det enkelte flyselskab i stedet for at bruge rejseportaler. 

Skrevet af Hanne Aaen Lassen

3 COMMENTS

  1. Rejseportalerne betyder ikke dyrere billetter – tværtimod!
    Journalisten bag undersøgelsen kender åbenbart ikke forskellen på rejseportaler og rejsebureauer på nettet.
    Rejseportalerne (også kaldet rejsesøgemaskiner) tillægger ikke nogen fortjeneste på flypriserne, som vises til brugerne. Tillægget til flyprisen sker som bekendt hos flyselskabet selv eller hos rejsebureauet – typisk kr. 10-75 pr. person – men i nogle tilfælde slet ingen tillæg.
    Travelmarket søger på tværs af både flyselskabernes og rejsebureauernes priser. Faktisk ser man i mange tilfælde at flyprisen hos visse online rejsebureauer er billigere end direkte på flyselskabets egen webside, da rejsebureauet ofte opnår en ekstra indtjening fra flyselskabet ved salg af deres billetter. Herved kan rejsebureauet give en andel af denne fortjeneste som ”rabat” på flybilletten til kunden + lidt til rejsesøgemaskinen som salgs/markedsføringsomkostning.
    Men vi viser også flypriser fra f.eks. Ryanair, EasyJet og andre ”lavprisselskaber” – uanset vi ikke opnår nogen form for indtjening fra disse flyselskaber. Dette gør vi, fordi vi ønsker, at brugeren får det bedst mulige overblik over de billigste flypriser. Disse flyselskaber ønsker ikke at sælge deres flybilletter via rejsebureauer, og derfor vil kunden typisk kunne finde den billigste flybillet ved at bestille direkte på disse flyselskabers websider direkte.
    ”It`s a jungle out there” – men det ved alle folk i rejsebranchen.
    Tjeck selv på http://www.travelmarket.dk

  2. Ole har helt ret. Det er et tilbagevendende problem at et stort antal journalister ikke laver grundig research og dermed ikke kan kende forskel på rejsesøgemaskiner og online rejsebureauer.

    Ved at benytte sider som Flyrejsen.dk (der er en rejsesøgemaskine) får man et bedre overblik og slipper for at søge på en masse forskellige sider selv, da vi søger på tværs af flyselskaber og rejsebureauer. Dermed kan brugeren med det samme se hvor flybilletten er billigst.

    Der er dog stor forskel på kvaliteten af disse søgemaskiner, da nogle viser priser, der er både timer eller dage gamle (og dermed oftest ikke tilgængelige). På Flyrejsen.dk søger vi altid helt aktuelle priser og viser desuden prisen inkluderet alle gebyrer m.v. Den pris du ser er den du skal betale.

    Vær også opmærksom på at du på nogle sider kun kan søge på en person, hvilket igen giver mulighed for fejlagtige priser hvis I er mere end 1 person der skal rejse. Hvis der kun er 1 billet tilbage til den lave pris, så vil prisen pr. person også være højere hvis I er 2 eller flere der skal rejse.

    På Flyrejsen.dk tillægges ikke nogle gebyrer og vi viser både priser fra hjemmesider der er aktuelle for brugeren og tager ikke hensyn til hvordan vi bliver afregnet eller om vi tjener noget.

    At benytte den rigtige rejsesøgemaskine giver blot et endnu bedre overblik over et uoverskueligt flymarked og giver brugeren langt bedre muligheder for at finde den billigst udbyder af flybilletter.

    At råde folk til altid at bestille direkte hos flyselskabet er direkte fejlagtigt. I mange tilfælde vil nogle online rejsebureauer vi viser priser fra – faktisk være billigere end hos flyselskabet.

  3. Interessante kommentarer. Jeg benytter altid selv flyselskabernes hjemmesider, og bestiller min billetter der. Der finder jeg ofte de billigste billetter når jeg f.eks sammenligner med flybillet.dk eller mrjet.dk..bruger man flyrejsen.dk, er de billigste billetter ofte ikke tilgængelige. Erfaringsmæssigt kan jeg se at flybillet.dk og mrjet.dk ligger små 100 kr oven i billetprisen ift hvad denne koster direkte på flyselskabets hjemmeside.

Comments are closed.