Home Jobbørs Rejsekonsulent til Unitas Rejser

Rejsekonsulent til Unitas Rejser

0
SHARE

 

Brænder du for rejsebranchen? Har du flair for tal? Er du glad for detaljer?

Vi søger en engageret rejsekonsulent til vores gruppeafdeling, med særlige kompetencer indenfor flygrupper. Vi er af mange kendt som en troværdig, ansvarlig og professionel samarbejdspartner, hvilket du forventes at kunne bidrage til.

Jobbet indebærer daglig kontakt med kunder, og det er vigtigt, at du brænder for salg. Vi har ofte meget travlt, og du skal derfor kunne holde flere bolde i luften på én gang. Vi vægter kvalitet, indhold og præcision højt, for en rejse kan ikke byttes, den skal klappe første gang.

Er du den rette, er du meget velkommen ombord.

Vores kommende rejsekonsulent…

  • er superbruger i Amadeus og øvrige agentportaler til flygrupper
  • har nogen erfaring med produktion, salg og afvikling af grupperejser
  • har sans for købmandskab
  • er en god kommunikator, der taler og skriver flydende dansk og engelsk samt gerne tysk.
  • kan arbejde struktureret, effektivt og målrettet
  • er selvstændig, initiativrig og har ordenssans
  • er innovativ og nytænkende
  • er serviceminded, udadvendt og fleksibel
  • har flair for IT

Vi tilbyder…

  • et interessant og udviklende job, hvor dine primære opgaver vil være at tage hånd om den enkelte gruppes rejse fra A-Z. Dette inkluderer blandt andet rådgivning i salgsfasen, prisforhandling, reservation af rejsens indhold samt klargøring af rejsedokumenter og opfølgning efter hjemkomst.
  • et afvekslende job med ”risiko” for nogen rejseaktivitet, messer og kundebesøg
  • et spændende og til tider hektisk arbejdsmiljø
  • dygtige og engagerede kollegaer
  • en løn, der modsvarer dine kvalifikationer, samt pensionsordning og andre personalegoder
  • mulighed for medindflydelse
  • et job i en værdibaseret virksomhed, hvor overskuddet går til frivilligt børne- og ungdomsarbejde

Stillingen er fuldtids og ønskes besat 1. november 2017, men vi venter gerne på den rette.

Vi behandler ansøgningerne løbende og naturligvis fortroligt.

Ansøgning med CV sendes til afdelingschef Klaus Boe Østergaard, koe@unitas.dk eller med post. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe på tlf. 87 231 249.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Unitas Rejser A/S holder til i lyse kontorlokaler i udkanten af Silkeborg. Rejsebureauet er ejet af KFUM og KFUK i Danmark, der er en del af verdens største ungdomsbevægelse YMCA og YWCA. Vi startede med det formål at formidle rejser for unge og derved skabe en mellemfolkelig forståelse. Denne ide er stadig en del af vores koncept, som gennem årene er øget til en bred vifte af tilbud til såvel private som firmaer, skoler og mange kirkelige og humanitære organisationer. Unitas Rejser er eneagent i Danmark for Raptim, verdens største udbyder af flybilletter til kirkelige og humanitære organisationer.

Se mere om virksomheden og dine måske kommende kollegaer på unitasrejser.dk