Home Nyheder Prisfald på oversøiske rejser

Prisfald på oversøiske rejser

0
SHARE

Det er sæsonvariationer og et øget prispres fra nye operatører, der har fået priserne til at falde til det laveste niveau siden forårsmånederne og der er rigtig gode tilbud at hente, hvis man står foran en oversøisk rejse i løbet af efteråret, viser den seneste udgave af Dansk Flyprisindex.

 

Destinationer som Los Angeles, New York, Mexico City og Rio de Janeiro falder lige nu helt ned til 65 i forhold til flyprisindekset udgangspunkt fra uge 32 i 2009. Det betyder, at man som forbruger kan købe en rejse til Sydney til lige under 8.000 kr. New York har lige nu et prisniveau omkring 3.200 kr., mens Los Angeles eksempelvis koster omkring 3.900 kr. Beijing har en sæsonpris på knap 3.800 kr. mens Dubai har åbnet vintersæsonen med priser fra 3.145 kr. ved afrejse i uge 44.

 

22 af de 30 interkontinentale priser i Dansk Flyprisindex har en faldende tendens, men de resterende otte destinationer har svagt stigende eller uændrede priser.

 

”Markedet bliver stadig mere fragmenteret. Kunderne kører gerne langt efter billige flybilletter, og der shoppes som aldrig før. Hvis man som forbruger udnytter den ubalance, der opstår i markedet på baggrund af nye ruter og øget konkurrence mellem specifikke selskaber, vil der være penge at spare,” vurderer adm. direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.

Skrevet af Flemming Juul