Home Nyheder Pilotuddannelse i Sønderborg

Pilotuddannelse i Sønderborg

4
SHARE

DAC har i en årrække drevet en velrenommeret pilotskole i Roskilde Lufthavn og vil nu etablere en professionel pilotskole i Sønderborg Lufthavn.

Sønderborg Lufthavn og DAC håber, at mange interesserede kandidater møder til informationsmødet.  Alle optagne elever får garanti for deres indbetalinger og dermed garanti for færdiggørelse af uddannelsen.

DAC har en ’direct entry’ aftale med SAS, Lufthansa og Cimber. Desuden deltager Air Alsie i informationsmødet.

Skrevet af Flemming Juul

4 COMMENTS

  1. Flyveskolerne har i en årrække drevet en blandt piloter velkendt pengemaskine i bl.a. Roskilde Lufthavn og vil nu etablere yderligere en professionel pengemaskine i Sønderborg Lufthavn. Sønderborg Lufthavn og flyveskolerne håber, at mange interesserede ofre møder til hjernevask-mødet. Alle villige ofre bliver optaget og får med garanti lov til at indbetale flere hundrede tusind kroner på forhånd, uden garanti for at Statens Luftfartsvæsen vil godkende ofrets standard ved seancens slutning. Flyveskolerne har en aftale med SAS, Lufthansa og Cimber om at udlevere deres adresse, så ofre selv kan søge de stillinger som i øvrigt ikke er der. Desuden deltager Air Alsie som prospekt i seancen.

  2. Ja det er sørgeligt at se, at mennesker der virkelig brænder for noget bliver taget læsterligt i skægget og smider tid og penge lige ud af vinduet.
    Det sjoveste er dog “direct entry aftale”?
    Magen til sludder skal man lede længe efter. Der findes en mængde arbejdsløse piloter med tusindvis af timer som kaptajner på B-737 der er ude af stand til at få arbejde!
    SAS har lige fyret 79 piloter – yngste mand har været i firmaet i 11 år!!!
    Disse mennesker har alle nødvendige kvalifikationer og står derfor foran alle de håbefulde “nye” piloter.
    Derfor – hold op med at fortælle folk, at deres drøm kan blive til virkelighed.
    Det kan den ikke!

  3. Med respekt for DAC og andre flyveskolers og flyselskabers lovlige “uddannelses-forretninger” vil jeg gerne fraråde alle og enhver at blive pilot idag. Det er idag blevet et taberjob af format, hvor man mere og mere “bare” er taxachaufføren der kører bilen. Faktisk er det endnu værre end som så, for pilotjobbet betyder tit afkald på et almindeligt familieliv, weekender, faste aftaler, deltagelse i egne børns regelmæssige pleje/opvækst og et utal af tabte fødselsdage, juleaftener, nytårsaftener, familieaftaler og det der er endnu vigtigere for privatlivet. Ja, måske et smadret voksenliv, skilsmisser osv – vi kender historien. Rent økonomisk, så foregår dette sådan, pånær nogle få piloter godt placeret med ordentlige aftaler i nogle selskaber, alt sammen for en helt almindelig løn. Startlønen for en ingeniør er nu over 40.000 og en landsdækkende ingeniørforening bakker op arbejdsforhold og overenskomsten. Til sammenligning, behøver jeg vist ikke også være den næste i rækken der beskriver hvad det koster at blive pilot og betale sit job idag, ej heller remse de lave lønninger op. Nye piloter der starter idag, risikerer en ruinering af egen økonomi langt op i voksenårene. De lån der skal tages, og det man binder sig til inden man kan sætte sig til rette i et selvbetalt sæde i en Boeing, ATR, CRJ eller Airbus er ikke småpenge, og andrager i mange tilfælde helt latterlige proportioner. Det spiller ikke den store rolle i hvilket segment i branchen man er placeret, for helt basalt set, så har selskabet bare brug for een til at sidde og holde rattet og ikke andet. Kan man mere er det fint, men i hovedtræk skal man bare kunne styre maskinen efter reglerne, så er det fint. Jeg kan ikke anbefale noget ungt håbefuldt menneske at gå den vej. Jeg har fulgt branchens og de enkelte selskabers fald fra det niveau hvor jobbet som pilot var respekteret og havde gode løn og arbejdsforhold, til der hvor det er nu. Selv respekterede selskaber med gode indstillinger til den enkelte medarbejder kan idag ikke vide sig sikre og garantere hverken løn, arbejdsforhold eller give jobsikkerhed. Generelt kan man sige, at jo bedre arbejdsforhold de har – jo mere lukningstruede er de. Når man så står uden job efter år i et selskab på en flytype, så kan man ikke lige bruges på en anden flytype med mindre man kan betale uddannelsen selv, og så starter man forfra igen som styrmand på laveste løntrin i sit nye selskab. Dog synes selskaber over en bred kam ikke at foretrække erfarne befløjne piloter, men derimod helst nyuddannede piloter. De er nemmere at forme siger man – men tror nærmere de mener “udnytte”. Laveste fællesnævner synes at være den dominerende faktor overalt i branchen, og derfor ser vi lavprisselskaber og andre underbydere tage markedsandele i større og større grad. De lever nemlig til dels af penge der ikke er brugt på deres egne medarbejdere, eller endnu bedre, penge som egne medarbejderne har betalt til selskabet. De lever af mennesker, kan man sige, de bruger dem, stresser dem, nedslider dem og udnytter dem. Når de siger stop og forlader luftfartsbranchen, som jeg kender flere eksempler på at prof. piloter har gjort på det seneste, så står der desværre nye håbefulde aspiranter i venteposition. Mest af alt minder tilgangen til jobbet nu noget jeg engang så i fjernsynet omkring den kolde udnyttelse af unge kvinder der måske ikke lige havde fået en ordentlig uddannelse, men interesserede sig for makeup og styling og godt kunne tænke sig at arbejde med dette. De kunne få information om jobbet og livet som kosmetolog, betale tusindvis af kroner for en hjælpeløs “uddannelse” som kosmetolog, derefter arbejde gratis ved salonens stol indtil de havde den rette erfaring, hvorefter de belejligt kunne købe det nødvendige udstyr og makeup af salonen, så de var klar til at tage imod deres egne kunder. Når de så var “færdigudlært” så kunne de leje en stol i salonen, og manglede de penge til hele dette forløb så kunne de også låne disse af salonen til en god rente, og arbejde gælden af bagefter på en kontrakt – naturligvis. Alt i alt en grov udnyttelse af håbefulde mennesker der ikke ved bedre, og som bare har en drøm. Man kunne fristes at skyde skylden på flyselskaberne og flyveskolerne, men det mener jeg ikke er rigtigt. De fungerer efter reglerne og på markedsvilkår. Nej, problemet er langt værre. Problemet er at piloter i hele Europa ikke har formået at stå sammen, hverken i Europa eller på landsbasis. De gør det kun på firmabasis, i de ordentlige selskaber med en overenskomst, og her er der endda nogen foreninger der er delt op i styrmænd og kaptajner. Så meget for fællesskabet. Så det står sløjt til nogensinde at få ordentlige arbejdsforhold. Lidt ligesom i taxabranchen, og så allligevel ikke, for i taxabranchen er der vist en minimumsløn og en fagforening der sørger for udnyttelse ikke finder sted. “Divide and Rule” var der een der engang sagde, og det er i den grad lykkes for selskaberne. Det er heller ikke svært blandt en population af ego-centriske piloter med et ønske om at nå sit eget mål. Prøv lige at stikke en akademiker en regning og giro-kort på 50.000 kr. for leje af kontorstol i firmaet, så ville man se Danmark lukke ned med strejker dagen efter. Sålænge piloter ikke kan stå sammen, og det kommer de aldrig til, så vil det ikke blive bedre, desværre. Med risiko for at blive kaldt tudefjæs og socialdemokrat, respektivt at få subjektive svar fra piloter som mener de har et godt job – så poster jeg dette indlæg, da jeg mener det er en helhedsbetragtning på branchen og ikke taler for enkelte piloters gode jobs. Jeg svarer ikke på spørgsmål eller kommentarer til indlægget her.

  4. Helt enig i 2 foranstående indlæg af Smilla og Yessir. Skulle “Ofret” være heldig at få job, selv i en såkaldt Airline, skal ofret selv foranstalte et typecheck på typisk Airbus eller Boeing fly. En x-tra omkostning på ca. kr. 200.000 og er man heldig at få job, regn i bedste fald med base i Bratislava til en månedsløn på 3.000 euro alt inklusive. Fedt nok!
    SAS hvis de overlever altså, kan tidligst få brug for piloter om 6-7år. De har vel i omegnen af 6-700 piloter der er afskediget som ku tænkes at ville hjem. Cimber-Sterling kan blive en gyser, håber det bedste, og Lufthansa kan i glemme alt om. Kræver flydende tysk og Tysk pilotforening skal nok sørge for resten hvis man kan tysk.
    Norwegian ser derimod bedre ud, meeen langt vej endnu. Omvendt kan man argumentere at starter man nu, er man klar når opsvinget har bidt sig fast, men en uddannelse til ca. 1 mill. kroner kræver bedre forhold en det der tilbydes noget sted pt. for nyansatte piloter. Jeg ville vente. Good luck!

Comments are closed.