Home Nyheder Pessimismen råder

Pessimismen råder

0
SHARE

I ’Resegeometri’s januarmåling, Nordic Travel Industry Expectancy Index, vokser pessimismen blandt rejsevirksomhederne på tre af fire nordiske markeder både men hensyn til branchens økonomiske udvikling og deres egen virksomheds udvikling. Mest pessimistiske er de danske rejsevirksomheder og mest optimistiske er de norske virksomheder.

 

Generelt er rejsearrangørerne meget mere optimistiske med hensyn til egen virksomheds udvikling i sammenligning med rejsebranchens samlede økonomiske udvikling, hvilket turde være en uholdbar situation på længere sigt, og snarere afspejler en ønsketænkning eller selvopholdelsesdrift for at leve op til alt for højt satte mål.

 

”I sammenligning med november sidste år er det mest bemærkelsesværdigt, at nordiske rejsevirksomheder med ren privatrejsefokus er blevet signifikant mere pessimistiske samtidig med, at rejsevirksomheder med en ren erhvervsfokus derimod er blevet noget mere optimistiske”, siger Jan Borg, viceadm. direktør på Resegeometri.

 

Travel Industry Expectancy Index er en uafhængig temperaturmåler på nordiske rejsevirksomheders tiltro til den økonomiske udvikling. Det udarbejdes af analysevirksomheden Resegeometri Nordic AB.

Skrevet af Flemming Juul