Home Nyheder Optimisme i charterbranchen

Optimisme i charterbranchen

0
SHARE

I charterbranchen forventer man mindst at opnå et uændret salg i 2008 i forhold til rekordåret 2007, hvor 1,2 millioner danskere tog på charterferie. Dette skriver Berlingske Tidende i dag.

»Den igangværende sommer har været den bedst solgte sommer nogensinde i dansk charterhistorie. Det gælder for Apollo og med stor sandsynlighed også for den samlede branche,« siger Jan Lockhart, adm. direktør for Apollo, Danmarks tredjestørste rejsearrangør.

Jan Lockhart vurderer desuden, at salget af vinterrejser i år vil overstige både forventninger og dommedagsprofetier, da selskabet på nuværende tidspunkt har solgt 20 procent flere vinterrejser end på samme tidspunkt i fjor.

»Vi har de seneste år set, at danskerne køber rejser også på bekostning af alt muligt andet, og det hænger utvivlsomt sammen med, at det at rejse for mange danskere er på niveau med det at spise og bo et godt sted. Danskerne vil udenlands, og det uanset hvilken alder man har,« siger han.

De stigende priser på brændstof ventes til næste år at slå igennem på rejsepriserne, så for eksempel en rejse til Middelhavet vil blive 300 kroner dyrere.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen