Home Nyheder Oplevelser på cykel populære langs Vestkysten

Oplevelser på cykel populære langs Vestkysten

0
SHARE

cykelferie2På cykelstien langs Klitvejen lige syd for Søndervig har der fra midt i maj til sidst i august været over 25.000 cyklister.

Optællingen dækker kun asfaltstien langs Holmsland Klitvej – mens dem, der har cyklet på naturstien langs Vesterhavet, ikke er talt med.

”Seks ud af ti turister på cykelstien, sagde, at det har betydning for deres valg af feriested, at man kan cykle der”, fortæller Thomas Olesen, udviklingskonsulent i Region Midt og projektleder på projektet ”Powered by Cycling – Panorama”.  ”Det stemmer med den viden, vi har fra VisitDenmarks undersøgelser og især tyskere lægger vægt på, at kunne cykle i ferien i Danmark”. I en lokal undersøgelse blandt feriehusgæster svarer næsten 80%, at de lægger særlig vægt på cykling under ferien.

Ringkøbing-Skjern kommune er også klar til at satse på cykelturisme og har i 2013 fået bevilliget 7,9 millioner kroner fra den nationale cykelpulje til færdiggørelse af cykelruten rundt om Ringkøbing Fjord. På kommunens budget er cykelturisme prioriteret med en bevilling på 13,5 millioner.

”Powered by Cycling – Panorama” har til formål, at tilføje nyt indhold, gennem gode oplevelser på cykel til den traditionelle kystturisme og derigennem medvirke til økonomisk vækst i kystområderne. De to kystruter, der indgår i Powered by Cycling – Panorama, er Vestkystruten fra Tønder til Skagen (560 km) og København – Berlin ruten fra Gedser til København (240 km).