Home Nyheder Opbakning til Femern-projektet svigter

Opbakning til Femern-projektet svigter

1
SHARE

NYFemern2528ILV06054155PortalArea1Mens usikkerheden om forbindelsen vokser, trækker flere forligspartier nu i land.

I oktober mente Dansk Folkeparti, at projektet til 60 milliarder kroner var i fornuftig udvikling. Nu er tonen en anden, og det gælder også Liberal Alliance, De Radikale og SF.

”Projektet vakler og vi trykker ikke på nogen ja-knap til Femern, før vi har fuldstændig sikkerhed for, at økonomien hænger sammen”, siger Kim Christiansen, transportordfører i DF.

Trafikforskere har sat spørgsmålstegn ved den forventede trafik og dermed økonomien. Entreprenørernes tilbud var 8,9 milliarder kroner over forventningen og den EU-støtte, der blev tildelt i sommer, var halvt så stor som forventet, skriver finans.dk.

På den tyske side har de seneste måneder vist, at høringer og potentielle retssager kan forhale processen i flere år.

”Projektet er risikofyldt, og jeg er ikke længere sikker på, at det kan lade sig gøre”, siger Andreas Steenberg, transportordfører for De Radikale.

I starten af marts kommer en vurdering af økonomien fra revisionshuset E&Y. Entreprenørernes bud udløber den 1. maj.

Transportminister Hans Christian Schmidt ønsker ikke at udtale sig om sagen, før man har holdt møde i forligskredsen i denne uge.

1 COMMENT

  1. Det er jo tydeligt at tyskerne ikke er interesserede i en Fehmern forbindelse.
    Drop det der politiker monument projekt og brug pengene på en Kattegat forbindelse i stedet
    eller hvad som helst andet.

Comments are closed.