Home Nyheder Op- og nedture for Hurtigruten

Op- og nedture for Hurtigruten

0
SHARE

Til trods for enorm respons på maraton fjernsynsserien med den direkte transmitterede rejse tidligere i år og et øget billetsalg, sejler Hurtigrutens økonomiske fremtid stadig i i høj søgang, hvor året kan opsummeres i brand ombord på MS Nordlys, flere grundstødninger, økonomisk tab på Svalbard, bortfald af en guldrandet Australien-kontrakt, samt højere brændstofudgifter.

Næste år skal Hurtigruten desuden indfri den gæld, som rederiet har fået udsat. Fra marts 2012 forfalder terminer på 183 millioner norske kroner i kvartalet frem til september 2013.

Branden har sandsynligvis kostet rederiet mindst 11 millioner kroner i udgifter. Sammen med andre forhold og grundstødninger beløber tabet sig til knap 60 millioner norske kroner, viser driftsresultatet fra Hurtigruten ASA i tredje kvartal 2011.

Adm. direktør Olav Fjell mener, at det er uundgåeligt, at mindst et af afdragene på 183 millioner kroner må refinansieres.

Skrevet af Flemming Juul