Home Nyheder One-stop-shop er en stor succes

One-stop-shop er en stor succes

0
SHARE
Marlene H. Sylvester-Hvid.

Det generelle økonomiske opsving har også ramt Danske Konferencecentre, der er uafhængige møde- og konferencesteder.

Sammenslutningens rådgivnings- og salgskontor har øget omsætningen med 80% i årets første ni måneder sammenlignet med 2016.

”En omsætningsfremgang på 80% og et rekordhøjt antal partnere på 85 vidner om gode tider hos virksomhederne. Men også om, at Danske Konferencecentre har fået fodfæste som en uundværlig sparringspartner og serviceorganisation for mange virksomheder og deres mødebookere”, mener direktør Marlene H. Sylvester-Hvid.

“Det skyldes diversiteten blandt vores partnere, som både er store konferencecentre og mindre, utraditionelle mødesteder. Det gør os, og partnerkredsen til et godt alternativt til de store hotelkæder,” vurderer hun.

Direktør Marlene H. Sylvester-Hvid glæder sig over, at Danske Konferencecentre kan tilbyde stadigt flere alternativer til virksomhedernes mødebookere. Hun forventer, at antallet af partnere runder 100 inden årsskiftet. “Det skyldes ikke alene, at sammenslutningen genererer god omsætning til partnerne, men også at vi faciliteter videndeling, netværk og efteruddannelse i partnerkredsen. Til trods for, at der er tale om konkurrerende virksomheder, får de stort gensidigt udbytte af fællesskabet,” mener hun.